Saml dobbelte bonuspoint nu som indlogget BRAXCLUB-medlem! Til registrering
ALMINDELIGE VILKÅR OG BETINGELSER FOR MEDLEMSKAB AF BraxClub
(VERSION2.1_DK-DEDK_20220830WM)
1. Dit medlemskab af BraxClub
BRAX Store GmbH & Co. KG (Brax) tilbyder dig medlemsskab af BraxClub med mange eksklusive fordele. Som BraxClub-medlem får du ved alle dine køb mod fremlæggelse af dit personlige BraxClub-kort eller ved information om, at du er BraxClub-medlem, omsætningsafhængige tilgodebeviser i form af bonuspoints. Disse bonuspoints tæller vi sammen som dit personlige point-tilgodehavende og omdanner dem senere til værdikuponer, som du personligt kan indløse i din BraxClub-Store eller i din Online-Shop ved modregning. De deltagende Stores finder du på internettet på www.braxclub.dk. Outlet-Stores er ikke en del af BraxClub. Vær venligst opmærksom på, at du kan indløse din værdikupon enten i din BraxClub-Store eller i Online-Shoppen.
Den Brax-Store, hvor du ansøgte om dit BraxClub-medlemskab, er automatisk din foretrukne Store. Hvis du har tilmeldt dig i Brax Online-Shoppen, er den din foretrukne Store. Individuelle invitationer modtager du altid fra din foretrukne Store. Gavekort kan indløses i Brax-store eller i Brax-online-store. Hvis du ønsker det, kan du dog når som helst på www.braxclub.dk ændre din foretrukne Brax-Store eller Online-Shop. BraxClub-medlemskab er muligt for alle, der er fyldt 18 år.
2. Loyalitetsbonus og værdikuponer
Ved hvert køb af almindelige eller nedsatte varer i de deltagende Brax-Stores modtager du som BraxClub-medlem i henhold til de følgende regler loyalitetspoints, der beregnes efter din omsætning.
For hvert køb, som du foretager under fremlæggelse af dit BraxClub-kort eller under henvisning til dit medlemsskab, giver vi dig loyalitetspoints, der udgør mindst 3 % af købsprisen (1 loyalitetspoint svarer til 8 øre). Disse loyalitetspoints for hvert køb samles løbende over en periode på 24 måneder.
Hvis du har samlet loyalitetspoints til en værdi af mindst 500 loyalitetspoints, modtager du til den følgende sæsonstart en værdikupon, der svarer til værdien af dine loyalitetspoints.
I forbindelse med udstedelsen af denne værdikupon slettes dit point-tilgodehavende. Værdikuponen kan modregnes ved dit næste køb i din Brax-Store eller din Online-Shop. Det er kun muligt at indløse en værdikupon pr. køb. Beløbet kan ikke udbetales.
Hvis et køb fortrydes (returnering, ombytning etc.), trækkes den pågældende loyalitetspointværdikupon fra dit point-tilgodehavende. Hvis der allerede er udstedt værdikuponer for disse tilgodebeviser, modregnes en eventuel negativ saldo med omsætningerne for fremtidige afregningsperioder. Tilgodebeviser udstedes kun mod fremlæggelse af dit BraxClub-kort eller angivelse af det virtuelle BraxClub-kort. En efterfølgende beregning er udelukket.
Hvis dine loyalitetspoints ikke når op på mindst 500 loyalitetspoints, bortfalder de loyalitetspoints, der er ældre end 24 måneder fra tidspunktet for udstedelsen af point-tilgodebeviset.
3. Nuværende antal point
Hvor mange loyalitetspoints, du har, og hvilken der er din foretrukne Brax-Store kan du få oplyst i alle deltagende Brax-Stores eller på internettet på www.braxclub.dk. Desuden fremgår dit aktuelle antal loyalitetspoints af hvert købsbevis. Indsigelser mod rigtigheden eller fuldstændigheden af opgørelsen skal fremsendes inden for en måned fra det enkelte køb. En indsigelse kan kun gøres gældende, hvis der samtidig fremlægges kasseboner eller fakturaer. Hvis ikke der gøres indsigelse, gælder beregningen som værende korrekt.
4. Tab af kort
Hvis du mister dit BraxClub-kort, kan du ansøge om et erstatningskort i BraxClub. Kontakt venligst BraxClub, hvis du har en mistanke om, at du har mistet dit BraxClub-kort, eller at det uretmæssigt bruges af tredjepart.
5. Databeskyttelse
BRAX Store GmbH & Co. KG, (i det følgende kaldet: „vi“) er det ansvarlige organ for behandling af BraxClub-brugernes personoplysninger. Vores kontaktdata finder du i kolofonen på www.braxclub.dk, kontaktpersonen for spørgsmål om behandling af personoplysninger er den dataansvarlige, der kan kontaktes på [email protected].
Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger meget alvorligt. I det følgende informerer vi dig om, i hvilket omfang vi indsamler og anvender personoplysninger i forbindelse med BraxClub-medlemsskabet, og hvordan vi behandler disse personoplysninger. Såfremt du har anmodet om medlemsskab i BraxClub online, eller i forbindelse med medlemsskabet bruger vores hjemmeside, finder du i databeskyttelseserklæringen på vores hjemmeside på www.braxclub.dk flere oplysninger om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Personoplysninger er enkelte oplysninger om dine personlige eller faktuelle forhold. De omfatter informationer om din identitet som eksempelvis dit navn, din e-mailadresse, dit fastnet- eller mobiltelefonnummer eller din postadresse. Informationer, der ikke kan sættes i forbindelse med din identitet (for eksempel gennemsnitsomsætninger), er ikke personoplysninger. For dit medlemskab i BraxClub er det som udgangspunkt nødvendigt at give personoplysninger til Brax. De absolut påkrævede oplysninger er mærket som obligatoriske felter; hvis der derudover anmodes om andre oplysninger, der ikke er mærket som obligatoriske felter, er der tale om frivillige oplysninger.
Du kan dog ved hvert køb beslutte, om du vil gøre brug af loyalitetsbonussen og derfor skal legitimere dig i forbindelse med dit køb. Hvis der sker legitimation, registreres alle køb på en kundekonto som et led i medlemskabet af BraxClub. Desuden bruger vi dine informationer til ? selvfølgelig altid med udgangspunkt i databeskyttelseskravene ? at orientere dig om tilbud, der er interessante for dig.
BraxClub-medlemskabet kræver, at vi gemmer bestemte personoplysninger. Det drejer sig især om: Navn, adresse, fastnet- eller mobiltelefonnummer, fødselsdato og køn. Desuden gemmes dine omsætningsdata for at kunne beregne din loyalitetsbonus. Desuden gemmer webanalysetjenester dine brugsdata. Lagring af disse data har til formål at kunne gennemføre bonusprogrammet og oprette individualiserede tilbud til dig. For at gøre det modtager du regelmæssigt individualiserede informationer (reklame) pr. post eller ? såfremt du giver samtykke hertil ? pr. e-mail.
Som udgangspunkt bruger vi kun dine personoplysninger til opfyldelse af de af dig ønskede ydelser, og hvis de databeskyttelsesretlige forudsætninger er opfyldt. For så vidt vi som led i vores service bruger eksterne serviceudbydere, sker deres adgang til dataene kun med det formål at levere servicen. Gennem tekniske og organisatoriske forholdsregler sikrer vi, at databeskyttelseskravene overholdes, og forpligter også vores eksterne serviceudbydere hertil. Retsgrundlaget for databehandlingen er dit samtykke i henhold til art. 6, stk.1 a i GDPR eller kontraktopfyldelse i henhold til art. 6, stk. 1 b i GDPR. Dataene gemmes, så længe du er medlem af BraxClub, medmindre du forinden kræver, at de slettes.
Derudover videregiver vi ikke dine data til tredjepart uden dit udtrykkelige samtykke, navnlig ikke til reklameformål. Videregivelse af dine personoplysninger sker kun, hvis du selv har givet samtykke til videregivelsen af dine data, eller hvis vi på grund af lovbestemmelser og/eller offentlige eller lovbefalede bestemmelser er berettigede eller forpligtede til det.
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger der vedrører dig, deres oprindelse og modtagerne heraf samt formålet med databehandlingen. Desuden kan der i henhold til lovens bestemmelser om databeskyttelse foreligge en ret til berigtigelse, begrænsning af behandlingen og sletning af personoplysninger, hvis forudsætningerne for en fortsat opbevaring af data ikke (længere) er til stede. Du kan når som helst med fremadrettet virkning tilbagekalde et tidligere afgivet samtykke til behandling af personoplysninger; desuden kan du gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du mener, at vores behandling af dine personoplysninger ikke er i overensstemmelse med denne databeskyttelseserklæring eller med de anvendte databeskyttelsesbestemmelser, kan du klage til vores dataansvarlige. Den dataansvarlige ([email protected]) kontrollerer sagen og informere dig om resultat heraf. Desuden har du ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed.
6. Ophør, opsigelse og ændring af de generelle betingelser for medlemskab
Deltagelsen er tidsubegrænset og starter med bekræftelsen af dit BraxClub-medlemsskab via BRAX Store GmbH & Co. KG. Du kan når som helst afslutte dit medlemsskab i BraxClub uden overholdelse af en frist ved at meddele dette til BraxClub, Postboks 100250, 45602 Recklinghausen, Tyskland.
Brax kan opsige medlemsskabet med en frist på 14 dage til udløbet af en måned. Opsigelse med væsentlig begrundelse berøres ikke heraf. Enhver opsigelse skal være skriftlig.
Hvis en af parterne opsiger kontrakten, er du forpligtet til straks at gøre BraxClub-kortet ubrugeligt. Brax forbeholder sig desuden ret at ændre eller supplere disse generelle betingelser for deltagelse. Ændringerne eller supplementerne bliver retsgyldige, hvis kortindehaveren ikke inden for en periode på 6 uger fra modtagelsen af ændringsmeddelelsen modsiger sig ændringen.
Ændring af betingelserne for deltagelse, især ændringer i forbindelse med beregningen af loyalitetsbonus, påvirker ikke de krav, der kan gøres gældende i henhold af de tidligere nævnte generelle betingelser for deltagelse. Navnlig berøres krav om loyalitetsbonus og værdikuponer, der er opnået, mens de tidligere generelle betingelser for deltagelse var kraft, ikke af en senere ændring.